Psykolog Helene Kristiansen
Terapi og personlig udvikling
Om terapi
Årsager til at gå i terapi
Mange unge oplever i dag udfordringer ved at skulle navigere i samfundet med alle dets krav og forventninger. Som ung skal du både se godt ud, være god i skolen, vide hvor du vil hen i livet, mens du samtidig forventes at have overskud til sport, en kæreste samt en masse venner og veninder. At forsøge at leve op til alt dette får mange unge til at opleve lavt selvværd, ensomhed, stress, angst og en følelse af ikke at være god nok.
Et voksenliv strækker sig over rigtig mange år, og det er helt naturligt at opleve både op- og nedture og forskellige udfordringer, som voksen. Det er normalt, at man i løbet af ens liv kan blive ramt af stress, angstsymptomer eller perioder, hvor tristhed eller en følelse af at køre på automatpilot, kan fylde. Det betyder dog ikke, at der er noget galt med dig, eller at du er umormal. Du er "blot" kommet til at benytte dig af nogle uhensigtsmæssige strategier, som desværre ofte forstærker og vedligeholder de symptomer, som du gerne vil af med. Det sker for alle mennesker. Foruden de specifikke psykiske udfordringer, som man kan blive ramt af, så er der ofte nogle tematikker, som går igen hos voksne. Det kan være udfordringen med at balancere mellem arbejdsliv og privatliv. Det kan være eksistentielle temaer som sygdom og dødsfald i familien. Udfordringer med kærlighedsliv og sexliv. Tanker om at græsset er grønnere på den anden side, eller en livssituation med ensomhed og frygt for at være alene. Der kan være problemer på arbejdet - enten fagligt eller med arbejdsmiljø. Der kan være udfordringer med barnløshed, eller måske bekymringer over ikke at være der i livet, hvor man havde håbet på at være. Måske er du udfordret som forælder, hvor du føler dig magtesløs eller fortvivlet over problemer, som dit barn oplever. Eller at du føler dig utilstrækkelig som forælder, og at du ikke er god nok.
Der kan være mange forskellige årsager til at opsøge en psykolog – det kan være et akut problem, det kan være ønsket om personlig udvikling eller for at blive mere afklaret omkring en problemstilling. At gå i terapi giver dig mulighed for at få professionel hjælp og sparring med en udenforstående samarbejdspartner, som nænsomt men også målrettet hjælper dig på rette vej.


Hvad kan du forvente i et terapiforløb
Valg af teknik og metode i terapien er selvfølgelig betydningsfuldt, men forskning viser også, at forholdet til din psykolog og at terapien giver mening for dig er afgørende for, at du får det ud af det, som du har brug for. Det kan være svært for dig at vide, om du bliver glad for forløbet allerede efter første samtale, men generelt skal du have en god mavefornemmelse og føle dig tryg ved din psykolog allerede i løbet af nogle få samtaler. Hvis ikke du gør det, så skal du overveje at forsøge dig hos en anden psykolog. Jeg har fuld forståelse for, at god kemi ikke kan forudsiges, og derfor er du altid meget velkommen til at snakke med mig, hvis du i terapiforløbet hos mig ikke oplever, at det er det rigtige for dig, så vi kan se på, om vi sammen kan skabe en tryg og god samarbejdsrelation, og en arbejdsmetode som giver mening for dig, eller afslutte terapiforløbet og hjælpe dig videre.
Jeg evaluerer løbende på terapien for at sikre, at du er glad for forløbet, at du mærker en effekt af behandlingen, og at du synes tiden i sessionerne prioriteres rigtigt. Hvis der er behov for det undervejs, laver vi de nødvendige justeringer. Det er vigtigt, at forløbet skræddersyes præcist til dig og dine behov. Og glemmer jeg det eller er der noget der ikke fungerer som du ønsker, opfordrer jeg dig endelig til at sige det til mig.
I første session vil vi i detaljer tale om dine ønsker for terapien, om årsagen til du kommer, baggrundsoplysninger, evt. tidligere erfaring med terapi samt dine forventninger til forløbet. Derudover skal vi tale om nogle af de praktiske rammer og forhold omkring at gå i terapi.
Varighed af et terapiforløb er meget individuelt, og det kan være svært præcist at vurdere på forhånd. For nogle er der tale om et afgrænset kort forløb på 3-6 gange, hvorfra man selv arbejder videre. For andre er der behov for og ønske om et længerevarende forløb, hvor man får arbejdet med flere forskellige temaer og ændret på årelange mønstre eller symptomer. I gennemsnit ligger varigheden omkring 8-15 samtaler. Som sagt er tilrettelæggelsen af et terapiforløb meget individuelt, men det er typisk min anbefaling, at vi i starten af forløbet har samtaler ugentligt eller hver 2. uge, og når vi så er kommet godt i gang med forløbet, og du arbejder med tingene derhjemme, planlægges der længere tid imellem samtalerne. På denne måde får du også en sikkerhed i at arbejde videre med din personlige udvikling på egen hånd.

Kognitiv adfærdsterapi (KAT)
Kognitiv terapi er en veldokumenteret og anerkendt terapiform både herhjemme og internationalt. I kognitiv terapi er der fokus på dine udfordringer her og nu, og du vil få konkrete redskaber og strategier til at komme godt videre. Du vil få viden om, hvilke strategier der henholdsvis forstærker eller afhjælper symptomer, og du vil opleve at få en større kontrol over dine udfordringer. I den traditionelle udgave af kognitiv adfærdsterapi er fokus på forholdet mellem tanker, følelser, kropslige symptomer og adfærd. Det skyldes, at de i høj grad påvirker hinanden indbyrdes - det kaldes for den kognitive diamant. Målsætning for terapi er ofte et ønske om at ændre på svære følelser – fx angst, tristhed eller vrede – men det gør vi bedst muligt ved at fokusere på dine tanker og adfærd. Det er nemlig der, vi har den største mulighed for påvirkning. Den måde, vi tænker på, har afgørende betydning for, hvordan vi vurderer og oplever os selv og en given situation.
Lad mig give dig et eksempel. Forestil dig, at du er alene hjemme en aften. Pludselig hører du en høj lyd af glas der smadres i rummet ved siden af. Hvis du tænker ”åhhh nej, der er en farlig indbrudstyv på vej ind af vinduet”, vil du sandsynligvis mærke følelsen af angst, og din krop vil reagere med en række kropslige symptomer fx øget hjertebanken, hurtigere vejrtrækning, rysten på hænder. Din adfærd bliver, afhængigt af dine indlærte strategier, måske lettere panisk, og du stormer måske ud af huset eller gemmer dig, ringer til politiet eller begynder at græde og fryse til is. Hvis du derimod tænker ”nå for søren, nu har katten væltet vasen”, så vil du måske føle dig irriteret, men du bliver hverken bange eller panisk, og din adfærd vil afspejle dette, så du fx stille og roligt går ind i rummet for at rydde det op.
Vores tolkninger af situationer påvirker altså både følelser, krop og adfærd. Den måde, vi handler på, har også en afgørende betydning for, hvordan vi har det følelsesmæssigt. Hvis du forestiller dig, at du ofte gik med negative tanker om dig selv i sociale sammenhænge, så ville det påvirke din adfærd. Hvis du på den baggrund trækker dig socialt, lader være at tage initiativer til at se andre, ikke tager telefonen når den ringer, altid går tidligt fra arrangementer - gad vide, hvordan det så vil påvirke dit liv? Du vil højst sandsynligt blive ensom. Dine negative tanker om dig selv vil føles virkelige – ikke fordi der er noget som helst galt med dig - men på grund af din adfærd. Ens adfærd kan altså gøre negative tanker til selvopfyldende profetier, og derfor har vores adfærd meget stor betydning for vores livskvalitet. I kognitiv terapi har vi fokus på strategier, som lærer dig at forholde dig anderledes til dine tanker og adfærd - og det har rigtig god effekt i forhold til dine symptomer og svære følelser.
Acceptance and commitmemt therapy (ACT)
ACT er en videnskabeligt baseret behandlingsform, som hører til den 3. generation af adfærds- og kognitionsterapi. Acceptance and Commitment Therapy udtales som ACT, idet der i ACT er fokus på vores handlinger og specifikt at handle mere værdibaseret.
En grundlæggende antagelse i ACT er, at menneskelig lidelse er en normal og uundgåelig del af det at være menneske. Alle mennesker vil i løbet af deres liv opleve fysisk smerte, samt opleve psykisk smerte i forbindelse med svigt, angst, tab og sorg. Det er samtidig en grundlæggende antagelse i ACT, at jo mere vi kæmper imod de svære ting i livet, jo mere risikerer vi, at de fylder, eller skaber mere smerte. Vores fantastiske hjerne er skabt til at hjælpe os med at overleve, og derfor er vi konstant i gang med at forudsige mulige farer og finde løsninger på problemer. Derfor forsøger vi helt automatisk at undgå ubehag og søge efter positive følelser. Alt sammen dybest set for at sikre vores overlevelse og passe på os selv. Denne evne til problemløsning har bragt os langt som mennesker. Imidlertid kommer den nogle gange i vejen for os, ligesom den kan komme til at tage overhånd. Det betyder, at vi fjerner os fra det, som dybest set betyder noget, og er fanget i en fælde, som handler om at stræbe efter lykken og undgå ubehaget. Vi kan også opleve, at vi ligesom bare lever vores liv på automatpilot.
Når du arbejder med ACT, arbejder du derfor med at finde frem til dine indre værdier. Du vil blive stillet over for spørgsmål som: Hvad er det egentlig, som betyder noget for dig? Hvilken person vil du gerne være? Hvad ønsker du at udrette med dit liv? Hvad ønsker du at blive husket for? Dine svar er på en måde dit personlige kompas, som viser kursen, du ønsker at leve efter, i dit liv. Så længe vi som mennesker lever i overensstemmelse med vores værdier, vil vores liv føles meningsfuldt og tilfredsstillende. Når vi kommer ud af kurs og mister fornemmelsen af vore værdier, føles det meningsløst og utilfredsstillende. Det er menneskeligt at komme ud af kurs. Det gør vi alle sammen nu og da. Og vi kommer nemt til bare at køre på autopilot. Når det sker, har vi brug for at finde tilbage til vores indre kompas. I ACT vil du også komme til at arbejde med at lære at forholde dig anderledes til det følelsesmæssige ubehag, så det får mindre indflydelse på dit liv, og du kan skabe støre fleksibilitet og frihed til at leve et liv på værdibaserede handlinger. Du vil lære psykologiske færdigheder til at håndtere ubehagelige tanker og følelser mere effektivt og hensigtsmæssigt, disse færdigheder inkluderer bl.a. evnen til at være bevidst nærværende, også kaldet færdigheder i mindfulness. Ved hjælp af forskellige øvelser og metaforer i terapien får du strategier til i højere grad at træde tilbage og observere dine tanker og følelser og få øje på dem som netop det - bare tanker og følelser og ikke sandheder og fakta! Vi arbejder hen imod, at du får en større accept af at rumme de svære ting i livet, frem for at kæmpe imod dem.
ACT handler om at skabe tilfredshed, mening og engagement i livet, ligesom ACT handler om at møde sig selv og verden med venlighed og medfølelse. Det er ikke en "fix it" tilgang men en "lev det" tilgang. Jeg har selv haft stor glæde af at bruge ACT, for det har bragt mig tættere på et meningsfuldt og tilfredsstillende liv baseret på mine værdier, fremfor et liv domineret af begrænsende selvfortællinger, bekymringer, angst og tankemylder.

