Psykolog Helene Kristiansen
Terapi og personlig udvikling
Kontakt mig
Lige nu har jeg kort ventetid, så der er mulighed for at få en hurtig tid til samtale.
Jeg har tidligere været en del af lokalefællesskab Psykologerne i Strømgade, men har valgt at flytte min klinik i nye lækre lokaler i grønne og rolige omgivelser på Magnesholm.
Jeg tilbyder også online- og videokonsultation. Min erfaring og flere undersøgelser viser, at en samtale kan fungere lige så godt via telefon eller video. Jeg tilbyder en online videoløsning, som både er let og sikkert ift. datasikkerheden. Sammen finder vi den løsning, der fungerer bedst for dig.
Min klinik på Magnesholm ligger lige udenfor Hjørring bygrænse ad Løkkensvej ved Gjurup, 7 min. i bil og 13 min. på cykel fra Hjørring Centrum.
Når du kører ud af Hjørring ad Løkkensvej skal du kort efter rundkørslen og lige før den lille by Gjurup dreje til højre ind ad smedejernsporten (den er ikke på kortet) og op ad alléen. Der er gratis parkering på parkeringspladsen til højre for bygningen. Det er også i den højre "fløj", at min klinik ligger: Der er skiltet både foran porten, på yderdør og ved døren ind til mit lokale. Når du kører herfra igen tager du den anden vej ud fra Magnesholm.
Du kan kontakte mig på telefon eller let via sikker mail her. Jeg har ikke fast telefontid, men hvis du ikke kan ringe mig op, så læg en besked, send en sms eller kontakt mig igennem mit sikre besked-system, så kontakter jeg dig hurtigst muligt.
Vær opmærksom på ikke at skrive personfølsomme oplysninger om dig selv, når du kontakter mig via almindelig mail, det er dog ikke aktuelt, hvis du bruger den sikre mail.
Jeg arbejder pga. sygdom på nedsat tid.


