Psykolog, psykoterapeut, coach - hvad er hvad???
Hele det her område med psykologer, psykoterapeuter og coaches osv. er meget forvirrende, at finde vej igennem det kan være svært, g det forstår jeg godt! Jeg oplever, at der er meget forvirring, misforståelse og også deciderede forkerte udsagn omkring forskellene på psykoterapeuter, coaches, psykologer og autoriserede psykologer. Jeg vil derfor gerne forsøge, at gøre dig bedre i stand til at træffe en velovervejet beslutning om, hvad der er den rigtige terapeut for lige netop dig, og selv om jeg selvfølgelig taler ud fra "psykolog-briller", så forsøger jeg ligesom i al mit arbejde, at gøre dig i stand til at træffe den rigtige beslutning for dig. Det er også vigtigt for mig, at den viden jeg viderebringer er af ordentlig kvalitet, og at jeg har undersøgt det, jeg skriver om ordentligt. Så pointen her er faktisk ikke at "sælge" psykologen som det gode eller bedre valg, hvis du søger terapi. Pointen er, at gøre dig bedre i stand til at vælge det rigtige for dig, og at vælge en kompetent terapeut. Og jeg tror på, at for nogen er psykoterapeuten det rigtige for dem i én given situation, og for nogen andre eller i en anden situation er det psykologen. der er det rigtige valg. I øvrigt findes der jo heller ikke et entydigt "rigtig" eller "forkert" valg. Som jeg også skriver på min hjemmeside, så er noget af det mest afgørende for at terapi er hjælpsomt, at der er en god og tryg relation. Men jeg har også en stor ydmyghed overfor det, at blive lukket ind i mine klienters sårbare inderste, og jeg ved at man også kan gøre stor skade som terapeut, så jeg synes, det er vigtigt, at man bruger lidt sund kritik, når man vælger sin terapeut.
Det er dog ikke nogen hemmeligheder, at der også er en kamp imellem psykologer og psykoterapeuter om det samme marked for terapi, og fra psykoterapeuterne imod psykologerne for at få politikere og arbejdspladser osv. til at lade psykoterapeuterne varetage opgaver, som aktuelt er forbeholdt psykologer fx den offentlige psykologhjælp (en henvisning fra lægen til psykolog). Men kampen går helt klart også den anden vej. Det vil jeg forsøge at holde mig ude af, og simpelthen forholde mig faktuelt og fagligt til emnet. Men støder jeg indimellem på misforståede og misledende udsagn om psykologer vs. psykoterapeuter, som provokerer mig, og dem vil jeg også gerne rydde af vejen. Jeg er bl.a. stødt på udsagn om, at psykoterapeuter er bedre uddannet til at udføre terapi, fordi deres uddannelse fokuserer mere på praksistræning og egenterapi, og psykologer er uddannet i de psykologiske teorier og metoder men ikke har den praktiske træning og egenterapi - "at psykologer er akademikere, der KUN har en teoretisk uddannelse, og en fin titel". Jeg har set sammenligninger af psykoterapeuter med håndværkere, som er praktisk orienteret med meget erfaring fra den virkelige verden, og psykologerne sammenlignet med ingeniøren som har stor teoretisk viden og overblik, men ikke nødvendigvis har fået så meget snavs på hænderne, og som ikke kan udføre byggeriet i praksis.. Den generelle karakteristik af psykologer er simpelthen ikke sand.
En psykolog har en 5-årig kandidatuddannelse i psykologi på universitetet. Det er kun folk, der har bestået en kandidatuddannelse i psykologi, der må kalde sig psykolog!! Psykolog er en beskyttet titel, det følger af psykologloven. Psykologer kan også kalde sig Cand. Psych. (og Cand. Pæd. Psych.). Psykologuddannelsen svarer lidt til lægevidenskaben bare inden for ”den mentale anatomi”. Uddannelsen indeholder både teori, forskning, udviklingspsykologi og klinisk psykologi osv.. Derfor favner psykologens uddannelse bredt, og det er slet ikke alle psykologer, der uddannes indenfor eller arbejder med terapi i deres arbejdsliv. De første 3 år af bacheloruddannelsen dækker mere den brede og almene del af psykologien, og de sidste 2 år på kandidatdelen er mere anvendelsesorienteret, specialiseret i retning af ens faglige interesse, med ca. et halvt års praktik og afsluttes med et speciale. Personligt har jeg i løbet af mine sidste 2 år af kandidatuddannelsen både valgt en specialisering i Klinisk Anvendt Neuro- Udviklings- og Kognitionspsykologi, hvor vi blev undervist i kognitiv adfærdsterapi, havde terapiforløb på hinanden under vejledning og dermed også selv sad i den varme stol, havde andre studerende i coaching-forløb, fik feedback på ens terapi m.m.. Jeg var også i praktik, hvor jeg både lærte af at se min vejleder arbejde og varetog egne terapiforløb med supervision på eget arbejde. Et arbejde jeg i øvrigt fortsatte frivilligt og ubetalt under min resterende uddannelse. Så man kan ikke bare konkludere generelt, at psykologer kun har teoretisk viden og ingen praktisk viden og erfaring, når de er færdiguddannede. Uddannelsen til psykolog er dog stadig en grunduddannelse, hvorfra man videreuddanner sig, eventuelt specialiserer sig og opbygger erfaring med ens arbejdsområde. Psykologer er uddannet til at forholde sig nysgerrigt, kritisk og nuanceret til fx teorier, metoder og arbejdsopgaver. Psykologer har ret til at stille psykologiske/psykiatriske diagnoser, når de har de nødvendige/relevante kompetencer. Psykologer er underlagt lovgivning, klagemuligheder og tilsyn.
Imens jeg skriver dette indlæg er der ny lovgivning på vej, som træder i kræft fra den 1.01.2026, hvor psykologer ændrer status til autoriserede sundhedspersoner ligesom læger, sygeplejersker osv., og det ændrer nogle af disse betegnelser men her forholder jeg mig til det som det er i dag, og så må jeg rette det, når det træder i kraft.
En autoriseret psykolog har gennemført en længere efteruddannelse, hvor man både arbejder med psykologfaglige opgaver indenfor udredning og intervention/behandling, og modtager vejledning og supervision på sit arbejde, og denne efteruddannelse er dokumenteret og godkendt af Psykolognævnet. Det er en praktisk efteruddannelse, der ofte tages i forbindelse med at man er fuldtidsansat som psykolog. Psykologen under autorisationen får træning i at anvende sin viden i praksis under supervision af en anden autoriseret psykolog, og på den måde bliver psykologen i stand til at begrunde sit psykologfaglige arbejde på grundlag af teoretiske og metodiske overvejelser. Autorisationsuddannelsen varer minimum 2 års praktisk arbejde på fuld tid, men tager oftere længere tid, og dermed opnår psykologen en grundig erfaring. Der er krav om min. 500 timers arbejde med udredning, min. 500 timers arbejde med intervention/behandling som begge skal være individuelt og grupper, og min. 160 timers supervision både individuelt, i gruppe og af ekstern supervisor hvoraf 25 timer kan være egenterapi. Autoriserede psykologer kan varetage specielle opgaver for det offentlige, fx er det kun autoriserede psykologer der kan få ydernummer, så klienter kan bruge en henvisning, ligesom Sygeforsikringen Danmark kun giver tilskud til terapi hos autoriserede psykologer. Man kan typisk se, om psykologen er autoriseret, ved at titlen bliver udvidet til Cand. Psych. Aut. eller autoriseret psykolog.
Dansk Psykologforening anbefaler, at psykologer, der starter egen klinik, er autoriserede, da autoriserede selvstændige psykologer igennem deres efteruddannelse har opnået et højt psykologfagligt niveau, og står under Psykolognævnets tilsyn, hvilket betyder, at man kan klage over en autoriseret privatpraktiserende psykologs arbejde. Tidligere var det især ældre psykologer der startede egen praksis, men i dag er der flere yngre psykologer, der søger væk fra bl.a. de offentlige stillinger, og starter egen praksis bl.a. for at kunne få lov til at udføre sit arbejde på en meningsfuld og tilfredsstillende måde, og også for at skabe en større balance i deres eget liv. Det er også blevet sværere, at få betalt ens efteruddannelse og supervision som psykolog igennem sin arbejdsplads i modsætning til tidligere. Derfor ser man også i dag, at der er flere privatpraktiserende psykologer, som ikke er autoriserede. Og selvstændige psykologer som udfører terapi kan være fuldt ud kompetente og ordentlige, ligeså vel som en psykoterapeut kan være fuldt ud kompetent og ordentlig. Men støder man på en terapeut, som ikke gør sit arbejde godt nok, så kan man klage til et offentligt tilsyn over en autoriseret psykolog, men ikke over en psykolog (uden aut.) eller over en psykoterapeut.
Autoriserede psykologer kan desuden tage en specialistuddannelse på 3-7 år (10 forskellige), som består af både praksisarbejde, supervision, personligt udviklingsarbejde, teori og et forskningsmodul. Så vil man se, at psykologen kalder sig fx Specialist i Psykoterapi. Autoriserede psykologer kan også tage en specialpsykolog-uddannelse inden for voksenpsykiatri eller børne- og ungdomspsykiatri, som er en fuldtidsstilling i psykiatrien med en 4-årig uddannelse med både teori og praksis. I så fald vil man se, at psykologen kalder sig for Specialpsykolog.
Så ofte vil psykologer efter deres grunduddannelse fra universitetet have modtaget både videreuddannelse, supervision og ofte også egenterapi, når de starter op som selvstændig psykolog. Fx har jeg personligt udover min kandidatuddannelse med 5 årigt fuldtidsstudie, autorisationsuddannelse med 1000 timer erfaring med hhv. udredning og behandling samt 145 timers supervision og 25 timers egenterapi, og diverse kurser fx også en 2-årig specialistuddannelse i Kognitiv Adfærdsterapi på voksenområdet, som består af 90 timers teori og 60 timers supervision.
Når det så kommer til psykoterapeuter, ja så bliver det let forvirrende, men jeg vil prøve at forklare hvorfor det gør det. En stor del af udfordringen er, at hvorimod det kun er kandidater i psykologi, der må kalde sig psykolog, fordi det er en beskyttet titel, så er der ingen regler i forhold til titlen psykoterapeut. I princippet kan alle kalde sig psykoterapeut!! Og en anden vigtig årsag til at det bliver forvirrende er, at ordet psykoterapi betyder "behandling af psykiske lidelser med psykologiske midler, fx samtale, drømmeanalyse eller hypnose". Det vil altså sige, at psykologer som arbejder med terapi laver psykoterapi. Nogle psykologer kalder derfor også sig selv psykoterapeuter, hvorfor forvirringen så bliver total. Netop derfor bruger jeg heller ikke begreberne psykoterapi og psykoterapeut om mig og mit kliniske arbejde. Dvs. at psykologer gerne må kalde sig psykoterapeuter, men psykoterapeuter må ikke kalde sig for psykologer!
En psykoterapeut kan have en meget varierende baggrund. Psykoterapeutuddannelsen er ikke en officiel uddannelse i Danmark. Uddannelsen bygger på private kurser, hvor der ikke er nogen lovbestemte krav. Der er ingen officiel godkendelse eller blåstempling. Da der i modsætning til psykolog og psykiater ikke er nogle officielle krav til og tilsyn med psykoterapeuter, har man ingen sikkerhed for psykoterapeutens faglige niveau, og derfor heller ikke nogen klagemulighed. Dog arbejder Dansk Psykoterapeutforening for at opnå dette. Som sagt er der ingen faste rammer men mange af psykoterapeutuddannelserne i Danmark er en deltidsuddannelse på ca. 4 år (ved siden af ens arbejde) bygget op af moduler fordelt på ca. 30 dage i forlængede weekender, hvor den studerende gennemgår personlige temaer, arbejder med sig selv, får teoretiske perspektiver, træner terapeutiske færdigheder, går i egenterapi og får supervision, for til sidst at være eksamineret psykoterapeut. Dansk Psykoterapeutforeningens krav til uddannelsen er 390 timers teori inkl. videnskabsteori og forskning, 200 timers supervision og 40 timers egenterapi. Har man bestået en psykoterapeutisk uddannelse, der er godkendt af Dansk Psykoterapeutforening, og har man en relevant grunduddannelse eller lever man op til en række faglige retningslinjer og krav fra Dansk Psykoterapeutforening kan man søge optagelse heri og opnå ret til at kalde sig for psykoterapeut MPF. Foreningen af Danske Psykoterapeuter (FaDP) stiller ligeledes krav til uddannelse og etik. Der er også mange psykologer, der tager en psykoterapeutuddannelse som en del af deres efteruddannelse.
På samme måde, som at titlen psykoterapeut ikke er beskyttet, så er titlen coach det heller ikke. Det er derfor, der er så utroligt mange kreative variationer af titlen, hvilket virkelig også har været med til, at skabe forvirring på dette område. For at gøre forvirringen total, så kan psykologer og psykoterapeuter også coache, hvilket blot er betegnelsen for en samtaleteknik, og en tilgang til samtalen. Den afgørende forskel her, er at coaching fokuserer på mål og forbedring af strategier og færdigheder, og i modsætning til behandling ikke fokuserer på problemer, lidelse og egentlig behandling.
En titel er i sig selv ikke nogen garanti for, at terapeuten har de kompetencer, der skal til for at give den rigtige hjælp og behandling, selv om nogle påstår det! Der er nemlig ikke nogen enkel titel som i sig selv garanterer, at alle terapeuter med denne titel kan hjælpe med alle problemstillinger og lidelser. Fx ville jeg som udgangspunkt ikke tilbyde et terapiforløb til én der lider af skizofreni, for jeg har ingen erfaring med at arbejde med eller specialiseret viden om skizofreni.
Jeg er sikker på, at der findes gode, fagligt kompetente og empatiske psykoterapeuter og coaches, ligesom jeg er sikker på at der findes dårlige, inkompetente og uempatiske psykologer. Og jeg er også sikker på, at man kan finde både privatpraktiserende psykologer, psykoterapeuter og coaches som ikke har tilstrækkelig erfaring med terapi. Man kan desværre møde en psykoterapeut eller en stress-coach som fx kun har et weekendkursus bag sig, eller som fx selv har været igennem stress, og alene derfor kalder sig selv for ekspert og stress-coach. Og desværre findes der folk der bedrager og folk der ikke gør deres arbejde godt nok, og de findes desværre også inden for alle faggrupper.
Så jeg anbefaler, at man ikke kun kigger på titlen, men i stedet kigger på hvilke uddannelser, kurser og erfaringer vedkommende har. Titlen kan jo også sige noget om det, men man er også nødt til at kigge ind bag det, så hvad betyder det, hvis der er en der kalder sig fx sportspsykolog, ekspert i børnepsykologi, parterapeut eller stesscoach. Man kan vælge, at kigge efter en autoriseret psykolog, som er en officiel uddannelse og beskyttet titel, og som er underlagt lovgivning, tilsyn og klagemuligheder, hvis man ønsker dette. Man kan vælge, at kigge efter om behandleren er medlem af en faglig forening som fx Dansk Psykologforening eller Dansk Psykoterapeutforening, som stiller krav til grad af uddannelse, etiske retningslinjer og supervision. Det er selvfølgelig vigtigt at sikre sig, at den behandler man vælger, har de nødvendige kompetencer indenfor det felt, man søger hjælp til. Her kan man med fordel kigge på vedkommendes hjemmeside og CV, og se hvilken baggrund og erfaring behandleren har, og er det ikke tydeligt, kan man altid skrive og spørge. Når man først har sikret sig, at ens behandler har de nødvendige relevante kompetencer, så er der et godt fundament, som man kan få bygget en tryg og tillidsfuld relation til sin behandler på. Og i sidste ende handler dét mere om smag og behag, samt at man har en god kemi med og tillid til sin behandler.
Jeg håber det kan gøre dig bedre i stand til at vælge den rigtige behandler for dig!
